P. Sørensen FUGHOLM

Ikon

Nu runder vi et skarpt hjørne

Så fik jeg lavet kommentarer til SD100 – 61 dikte rasterer!!

Reklamer

Filed under: Uncategorized

Så er der igen brug for hjælp

SD092 handler om dansen charleston, og i den forbindelse nævner Fugholm nogle gamle danse. Gallerpade og Schweitridt er til at gennemskue, men hvad dækker Kattepatter over? Hjælp udbedes!

Filed under: Uncategorized

Fræser = fresia??

En bruger har venligst foreslået at fræser-farved (i SD079) betyder fresia-farvet, og her er der nok tale om den svagt blå variant af blomsten. Det kunne passe med hovedpersonens teint! Jeg takker for kommentaren og ophører med eftersøgning på diverse (iøvrigt spændende) lingerisider på nettet.

Filed under: Uncategorized

Side med liste over Fugholm-cd’er

Flere sangere, musikere og komponister er blevet fristet af Fugholm-universet. På siden CD’er har jeg oplistet de udgivelser, som er kommet til mit kundskab.

Filed under: Uncategorized

Trykfejl rettet i SD079

tigtigt er nu rettet til rigtigt! At skrive P.Sørensen Fugholms digte ind på computer er lidt af en udfordring. Korrekturprogrammet er på overarbejde, men her var det altså en indtastningsfejl og ikke en af Fugholms sproglige finesser.

Filed under: Uncategorized

Nået til SD091 og tættere på gådens løsning

I SD079 optræder ordet fræser-farved, som forekom mig uforklarligt – og det er det sådan set stadig. Min fornemmelse var måske, at der var tale om noget med damelingeri, og søgning på det gav også en masse hits. Forklaringen på det er, at en masse af disse sites bruger automatisk oversættelse, hvor “shaper” altså korsetter og lignende oversættes til “fræser”. Oversættelsen er imidlertid kun rigtig, når der er tale om snedkerværktøjet fræser. Spørgsmålet er om man begik den fejl i 1930’erne længe før Google translate?

Filed under: Uncategorized

Kommentarer nået til SD085

men det er ikke alt, jeg kan opklare! Således bruges i SD079 Et Anapæst ordet “fræser-farved”. Der er næppe tale om værktøjet fræser eller en havefræser. Jeg har på fornemmelsen, at det har noget at gøre med dameundertøj. Måske betyder det altså laksefarvet, men sikker er jeg ikke. Hjælp udbedes!

Filed under: Uncategorized

Langsomt fremad – men dog halvvejs!

Kommentarerne er nu nået til SD080 og der er lavet et par krydshenvisninger

Filed under: Uncategorized

P. Sørensen Fugholms forgænger

Per Barfoeds digter og rullekoneægtemand kom ikke ud af den blå luft. Der var en forgænger: P. Ferd. Vadum, som var forfatteren og humoristen P.Fristrup, ham med teaterfarcen Svend, Knud og Valdemar. Selve ideen: en folkelig digter med en ydmyg tilværelse og et besværet forhold til stavning og fremmedords betydning, men med høje tanker om sin egen poetiske formåen, har Barfoed planket direkte fra Vadum/Fristrup, men ellers er der stor forskel. P. Ferd. Vadum skriver et udtalenært sjællandsk/lavkøbenhavnsk, med stavefejl fordelt jævnt over hele teksten. Sådan er det ikke hos Fugholm, her er der kun stavefejl og fejlagtig brug af fremmedord og faste vendinger, når det er morsomt. Mange, der forsøger sig i Fugholms stil går netop galt her, de følger Vadum-sporet, hvor alt, der kan staves galt, også bliver det! Vadum er heller ikke omfattet  med samme sympati og indlevelsesevne af sin ophavsmand, som Fugholm er det. Barfoed får os til at le med Fugholm ikke udelukkende ad ham.

Kort sagt, Vadum er det nøgne frø, der udfolder sig som en smuk blomst hos Fugholm. Læsningen påkalder sig et stift smil, langt fra den lykkelige fnisen eller højlydte skraldlatter som følger af læsningen af Fugholm.

Vadums Harpe udkom i 1912 og blev genudgivet af Forlaget Tommeliden i 1970 “med samme “retskrivning” som originaludgaven. (Hvis vi da ser bort fra et par bolle-åer, der har sneget sig ind. Dem har jeg godhedsfuldt erstattet med aa’er).

Da Vadum-digtene må betragtes som en slags bonusinformation, så er hele bogen lagt på en side, som du finder her.

Filed under: Uncategorized

Nye kommentarer

De almene kommentarer er nu nået til SD070 – næsten halvvejs!

Filed under: Uncategorized

Sider

Kalender

december 2018
M T O T F L S
« apr    
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31